Hingst eller hoppe – Hvad er vigtigst?
Hingst eller hoppe. Hvad er vigtigst i avlen? Hvis man besøger enhver skandinavisk hjemmeside på internettet inden for travsporten nu for tiden, oplever man en aldrig tidligere set “tsunami” af hingsteannoncer og henvisninger til diverse hingstekataloger samt diverse pseudoannoncer. Men ingen reel vejledning til hoppeejerne. Ikke noget om hvordan man får det meste ud af de ofte meget dyre udenlandske hingste. Ingen oplysninger om hvad de har produceret på fersk sæd, kontra hvad de har præsteret i avlen ved brug af frossen sæd. Og absolut intet om hvilke blodlinjer disse hingste har haft succes med og ikke har fungeret med.
I stedet for bare en uhæmmet opremsning af hingstens fortjeneste set med hingsteagentens øjne. Hvor relevant er de mange informationer? Hvor troværdige er de? Hingte, som aldrig har travet en meter på en travbane uden travhobbles, bliver nu vist UDEN travhobbles.
S J’s Photo (øverste foto) oplyses at være 158 cm i stangmål. For mange år siden var undertegnede med til at indhandle hingsten halvvejs gennem hans fantastiske løbskarriere, og senere så jeg ham på nært hold dagligt gennem mange år og jeg har selv målt ham på et fladt betongulv. Han er ikke i nærheden af 158 cm, så hvordan kommer sådan en misinformation ind i et hingstekatalog? Som hoppeejer skal man absolut studere disse annoncer med den yderste skepsis.
I stedet må man gøre sin egen research. Finde de informationskilder, som det viser sig, at man kan have tillid til. Skabe et godt netværk af kolleger, som man kan udveksle informationer og observationer med. De fleste centralforbund har nu officielle databaser på internettet og hvis man krydslæser dem, er stort set alle informationer tilgængelige.
Det går ikke at forsøge sig som opdrætter af travheste uden en plan med et realistisk udgangspunkt, et holdbart budget og en målsætning, som passer ind i virkeligheden.
Selv har jeg det privilegium at arbejde med travere og pasgængere – de kaldes under et Standardbreds her i Nordamerika – både i mit job og i min hobby. I mit daglige arbejde på Hanover Shoe Farms i Pennsylvania har jeg de fleste dage nærkontakt med mindst 300 af verdens bedste Standardbreds og derudover har jeg et medansvar for at opdatere den database, som hedder The Black Book og som er auktionskatalog for auktionen i Harrisburg hvert år i november.
Derfor kan jeg godt sige, at jeg har et rimelig godt overblik over, hvordan man får det bedste ud af de fleste avlshingste og jeg kan også hurtigt se, hvilke blodlinjekombinationer, der har chance for at give et resultat, der kan gøre drømme til virkelighed.
Ud over at se en stor skare heste dagligt i kød og blod, tjekker jeg ved dagens ende samtlige tilgængelige løbsresultater fra Europas travlande, for at finde opdateringer til de katalogsider, som er aktuelle for årets auktion. Af interesse tjekker jeg ikke bare vindertider og præmiesummer men også stamtavler på de gode heste for at se, hvordan de bedste heste er avlet.
Som sagt handler en pæn del af min hverdag året rundt om avl og derfor er vurderingen af diverse hopper og hingste noget, som bevidst eller ubevidst bliver evalueret hyppigt. Derfor har jeg lang tid inden avlssæsonen en fast ide om, hvilke hingste, der vil passe godt til mine hopper. I det omfang tiden tillader det, er det en god ide for alle opdrættere at følge med hen ad vejen, så man ikke lige pludselig bliver blæst omkuld af en annonce, som lover guld og grønne skove med et fantastisk ordvalg.
Hingstevalg før køb af hoppe
Faktisk har jeg hingstevalget bestemt inden jeg overhovedet køber en hoppe. Jeg købte i sin tid Love Queen (Lindy’s Crown) ubeset for en beskeden sum penge af Ole Bach, fordi jeg troede hun ville passe godt til Royal Troubadour, som jeg havde en fribedækning til. På tre forsøg gav det Danish Delight, der satte rekord 1.09,4 og tjente over $500.000. Da jeg købte Armbro Array (Lindy Lane) uden at have set hende, var jeg overbevist om, at døtre til Lindy Lane ville passe optimalt til specielt Andover Hall, men også dennes helbrødre Angus Hall og Conway Hall. Hoppens første afkom blev Andover America, der har rekord 1.10,5 og over $300.000 indløbet.
Hvis man efter en grundig vurdering af sin hoppe, har bestemt sig for at give hende en chance i avlen, må man lade hendes blodlinjer diktere, hvilke hingste man vil undersøge nærmere med hensyn til udseende, frugtbarhed, pris m.m.
Når man har indskrænket valget af hingst, kan man se på hvilken relativ succes hingsten har haft med hopper af samme blodlinjer som den man har ude i folden.
Samtidig bør man sætte en standard for, hvordan man definerer en god hest og tjekke hvor hyppigt, den interessante hingst formår at producere en hest, der opfylder de præstationskrav, man har. Vil man have en 50.000 kroners vinder eller satser man på at avle en fremtidig millionær eller er drømmen en international stjerne? Hvad er chancen for, at den tiltænkte partner til hoppen kan producere den ønskede hest? Én chance ud af fem? Én chance ud af 50 eller en chance ud af 500?
Det er klogt at have gjort sig disse overvejelser, inden man skriver under på en booking kontrakt til en hingst.
Knuste drømme er der jo ingen, der stræber efter og slet ikke den slags, der aldrig var bygget på fast grund.
Tidligere blogindlæg: KLIK HER
Forfatteren til denne artikel har boet i USA siden 1989. Kurt Hansen har i en årrække været ansat som stutterimester på verdens største stutteri, Hanover Shoe Farms i Pennsylvania, og driver også selv et mindre stutteri med en håndfuld topafstammede følhopper. Han er en af de mest respekterede avlseksperter i USA og har bl.a. fået kælenavnet “Professor Hansen” af Hanover Shoe Farms medejer, Russell Williams.
Kurt har også mange kontakter i Danmark og har de senere år haft følhopper opstaldet for bl.a. Stutteri La Marc og Stutteri Shadow. Han skriver om aktuelle emner fra USA på TravService.dk
