Having Said That hægtede hjul
Christian Lindhardt var i går favorit i Golden Cup med amerikaneren Having Said That, men i startøjeblikket hægtede hjul parret med Mars, og det ødelagde dagen.
– Han går godt fra front, og i det lille felt havde sejrschancen været stor fra spids. Men desværre hægtede vi hjul i startøjeblikket, og så blev de planer ødelagt, siger Christian Lindhardt. Efterfølgende kørte jeg frem i dødens, og herfra gik han et pænt løb. Vi kunne måske godt have været blevet 2’er, men så havde jeg været hård ved hesten, og det ville jeg ikke byde ham. Han meldes i et V75-løb på Forus den 5. marts, og her står han perfekt.
– Having Said That (S.J.’s Photo) ejes af min sponsor Kastrup Vinduer. Hesten blev fundet af den tidligere travtræner Seppo Kukkonen – der anbefalede mig som træner. Seppo arbejder nu hos Kastrup Vinduer, og det trives han med. Han kommer indimellem på besøg i stalden og siger “hej”. Seppo er en meget dygtig hestemand, og jeg er stolt over, at have været jockey hos ham, fortæller Lindhardt.
Stalden ser lovende ud
– Vi ligger i øjeblikket på 24 træningsheste. Marsk Stig (s) er lige blevet aflivet, og det er jeg lidt ked af. Han havde pådraget sig en sceneskade, som ikke ville héle, og derfor valgte vi at give ham fred. Han havde en rigtig fin karriere, hvor han var blandt de tre 50 % af sine 74 starter.
Men ellers ser stalden lovende ud. Vi har ganske vist ikke så mange startheste netop nu, men når foråret for alvor bider sig fast, har vi en del ungheste at starte. Flere af disse tegner flot, og jeg tror, de kommer til at tegne årgangsløbene. Det er i hvert fald mit mål. Jeg har en del lækre 2-åringer med flotte afstamninger, og dem venter jeg mig en del af, oplyser Lindhardt.
Fremgang
Det er gået stødt og roligt fremad for Lindhardt de senere år.
| År | Starter | 1. | 2. | 3. | Sejrsprocent | Indkørte præmier |
|
| ||||||||
| 2011 | 17 | 2 | 2 | 0 | 12% | 128 924 kr. |
|
| ||||||||
| 2010 | 326 | 32 | 38 | 35 | 10% | 1 045 415 kr. |
|
| ||||||||
| 2009 | 412 | 46 | 37 | 50 | 11% | 1 107 884 kr. |
|
| ||||||||
| 2008 | 440 | 39 | 50 | 61 | 9% | 957 989 kr. |
|
| ||||||||
| 2007 | 476 | 51 | 47 | 49 | 11% | 779 185 kr. |
|