Hård kamp om hingstechampionatet
Great Challenger
Der er hård kamp om avlshingstechampionatet 2011 – med en måned tilbage fører Great Challenger med små 30.000 kroner foran SJ’s Photo.
Kan SJ’s Photo indhente Great Challenger i løbet af december og dermed genvinde sit hingstechampionatet fra 2010?
I fjor blev den SJ’s Photo den første avlshingst, der udelukkende virker på frossen sæd, dansk avlshingstechampion.
Med kun en måned tilbage af 2011 er der lagt op til en spændende dyst mellem Opdrætterforeningens Great Challenger, der blev nummer tre i fjor, og den nu italiensk-ejede SJ’s Photo.
Great Challenger, der af mange allerede nu er blevet udråbt til vor tids Pay Dirt, er førende med 2.398.300 kroner mod SJ’s Photos 2.359.775 kroner.
På tredjepladsen følger Chipmate med 1.888.750 kroner.
Det er udelukkende præmier vundet i løbet på danske baner, der indgår i denne statistik.