Hård dom til Opal Vikings træner
Mantorp-amatøren Nils Enqvist – manden bag en af svensk travsports mest vindende travheste gennem tiderne, Opal Viking – har fået forbud på ubestemt tid mod at vise sig på samtlige svenske travbaner!
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Svensk Travsport, som d. 2. maj aflagde et uanmeldt besøg på Nils Enqvists træningscenter, hvor der blev fundet spor af stoffet stanozolol – der hører under anabolske steorider – i dopingprøver foretaget på hestene Freedom Viking og Thunderstormviking, samt den smertestillende substans metokarbamol i hesten Diamond Viking. Derudover blev der fundet flere sprøjter indeholdende stanozolol.
Efterfølgende er også hesten Simsalabim blevet testet positiv for stanozolol.
Adgangsforbuddet gælder sålænge sagen kører og der forventes først en afgørelse om et par måneder.
Der er endvidere nedlagt startforbud mod alle heste ejet eller delejet af Nils Enqvist og hans firma, Golden Viking AB.
KLIK HER for at læse pressemeddelsen fra Svensk Travsport.