Hard Cider bedst i galopløbet
Dagens hovedbegivenhed på Axevalla – Prins Carl Philips Jubileumspokal – fik en overlegen vinder i Hard Cider (Yankee Glide), men løbet vil var prægter af usædvaneligt mange galoperende heste.
To af de syv deltagere – bl.a. totalisatorfavoritten Haraldinho – satte således af i galop da startvognen slap feltet, og ikke overraskende kunne Lutfi Kolgjini tage spids med Armando Kievitshof, der afviklede de første 500 meter efter 1.10,2.
Sæsondebuterende Orrechietti (der ikke havde startet siden sejren i SprinterMästaren på Halmstad i fjor) blev tidligt forceret frem til dødens og fik overtaget på Armando Kievitshof, men rullede kort efter over i galop og så sad Kolgjini igen i front. Kilometeren gik efter 1.11,7.
Med omkring 600 meter igen gik Åke Svanstedt frem udvendig for den førende med Hard Cider, der snart efter overtog kommandoen for siden at trække fra til overlegen sejr i tiden 1.11,5a/1640 meter meter – et let træningsarbejde til 250.000 SEK.
Andenpladsen gik til Acolyte Hanover foran Haraldinho, der kom stærkt tilbage efter startfejl.