Har Redén derbyvinderen?
Foto Kanal 75
I Sverige begynder Derbyfeberen også så småt at indfinde sig, og lørdag eftermiddag så man en af de heste, der måske bliver blandt favoritterne til Svenskt Trav Derby på Jägersro i begyndelsen af september måned.
Navnet er Molle C D – en hingst efter Scarlet Knight, der efter at være købt af storstalden, Stald Zet og som nu trænes af Daniel Redén – der bragte sig ind i derbybilledet med lørdagens præstation, hvor den sejrede sikkert i 1.12.4a/2140 m
Allerede som 2-åring var Molle C D en snack-hest, men det blev mest ved snakken, selv om den, inden Reden overtog den til sæsonen 2013, havde vundet 6 sejre i 24 starter og sat rekord 1.13.6a/2140 m som 3-åring.
Men hos Redén er talentet for alvor fundet frem og i sæsondebuten for en måned siden på Mantorp vandt Molle CD i flotte 1.11.2a/1640 m.
Den præstation er siden fulgt op med en andenplads på Åby i 1.14.8/2640 m og lørdagens sikre sejr i 1.12.4 på Hagmyren.
En anden fin præstation på Hagmyren viste Elitloppshesten Panne de Moteur (Credit Winner)med Ørjan Kihlström, da den vandt årets tredje sejr sikkert i 1.10.5a/1640m foran Formula One (Yankee Glide) med Jorma Kontio i 1.107 og Sanity (Love You) med Johnny Takter i 1.11.0.