Hansen og Kjær
V5-spillet ved sæsonpremieren på Nykøbing F Trav var domineret af Jens Arne Hansen og Rene Kjær, der hver vandt to afdelinger, og så var Rene Kjær endda meget tæt på at have vundet en tredje sejr inden for V5.
V5-spillets mest imponerende vinder var den svenske Loveitj (Love You) , der ikke har startet i halvandet år.
Loveitj med Rene Kjær var tidligt i spids i V5-finalen og bestemte siden alt i løbet.
En rigtig dejlig hest at se på!
Selv om Loveitj er 7 år gammel var dette blot dens 14. start i karrieren!
– Vi købte den for et år siden af den svenske storhesteejer Kurt Wijkström, der på grund af en skattesag skulle af med en masse af sine heste, fortæller Jens Glud Hansen fra TPN Breed. – På det tidspunkt var Loveitj gået ned på en bøjesene, men den har vi heldigvis lykkes at få i orden.
Loveitj sejrede i 1.19.0/1640 m og fik 5.000 kroner for sejren, således den nu har tjent 130.081 kroner.
Rene Kjær afsluttede, men havde også indledt V5-spillet.
Det gjorde han med den nye NFT-hest Penny (Abracadabrant) som Stald Lærke har ”importeret” fra det nordjyske.
NFTs Danmarkshest, Redical Way (Gentle Star) med Henrik Thomsen var i spids fra start, men med 600 meter tilbage sendte Rene Kjær Penny frem i spids fulgt af Photo Jack (Mastery) med Nicolaj Andersen, mens Redical Way gik i stå.
Photo Jack angreb godt i opløbet, men Penny klarede at afvise og vandt karrierens første sejr i 1.20.2/2160 m.
Rene Kjær var meget tæt på at vinde endnu en V5-sejr, idet han var længe førende med Herzbrecher (Oscar Schindler SL) efter at have vundet en dyst om føringen med sidste års sejrshest på NFT, Look Again (Tom Ridge) med Sune Hansen.
Ned gennem opløbet lignede det sejr til Herzbrecher, men Out Of Cash (Egon Lavec) med Jan Kramer kom flyvende til slut og fangede Herzbrecher kort før mål til sejr i 1.19.4 – Look Again, der tydeligvis manglede løb i kroppen,blev nummer tre.
Jens Arne Hansen var favorit i V5-spillets 2 afdeling med Happy American (Amer I Can) og med 800 meter tilbage sendte han den frem til føring.
Og så kunne man tro, at løbet var afgjort, men det blev spændende til slut.
Princess Svenstrup (Mastery) med Henning Bakkegaard havde undervejs lunet sig i ryg, og nu blev speeden spillet ud i opløbet.
Happy American klarede sig dog i mål og indfriede derved favoritværdigheden.
Jens Arne Hansen regnede ikke på forhånd med den store chance med Pekoe Bakely (Gills Victory) i V5-4.
– Jeg kørte den forleden i et Rutineløb, og der syntes jeg, at den var tom på 1.23, så den kan jeg ikke tro på i dag, sagde han til Racing Live inden løbene.
Men der var noget i Pekoe Bakkely, der sæsondebuterede på bedste vis.
Den stred bravt i opløbet for at afvise Pace of Music (Insert Gedé) med Henrik Thomsen, og i løbets sidste fase var Pekoe Bakkely, den stærkeste.
V5-spil, 3.-7. løb, omsat: 92.683 DKK. Opdateret kl. 21:16 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 5 | Penny | Rene Kjær | 2,85 | 75 | 1 |
2 | 9 | Happy American | Jens Arne Hansen | 3,00 | 104 | – |
3 | 9 | Out Of Cash | Jan Kramer | 5,96 | 236 | 11 |
4 | 2 | Pekoe Bakkely | Jens Arne Hansen | 8,16 | 522 | – |
5 | 3 | Loveitj | Rene Kjær | 2,26 | 9 | |
![]() |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 95 Gevinst: 604 kr |
||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 1: 6, 9, 8, 5, 10, 4, 7, 2, 3, 1 Afd. 3: 7, 9, 6, 11, 10, 5, 3, 2, 1, 8, 4 Afd. 5: 8, 3, 11, 1, 2, 6, 10, 4, 9, 7, 5 |