Hambo-vinders sidste føl
På Diamond Creek Farm i Kentucky har Hambletonian-vinderen 1996 Continentalvictory født hoppeføl efter Credit Winner, og det bliver den nu 21-årige hoppes sidste føl.
Continentalvictory er den sidste hoppe, der har formået at bryde hingstenes dominans i The Hambletonian Stake, da hun i 1996 i en meriterende opløbskamp afviste Lindy Lane i kampen om sejren.
Continentalvictory, der er efter Valley Victory – Intercontinental v. Chiola Hanover, satte rekord 1.09.7 og tjente i alt 1.611.170 dollars.
Med en sådan løbskarriere var forventningerne til hende i avlen meget store og i 1997 blev hun solgt for ikke mindre end 750.000 dollars til et italiensk konsortium. Da var hun i fol ved Malabar Man.
Det kom der Continental Man ud af og bortset fra en tid i en Qualifier på 1.12.8 viste den aldrig noget på en travbane.
Continental Man kostede som åring 450.000 dollars!!
Næste afkom efter Continentalvictory var Pine Chip-sønnen Ball Field, der dog viste noget talent og sate rekord 1.11.8 og tjente 48.086 dollars. Det var dog langtfra nok til at dække hans pris som åring, der var på 300.000 dollars.
Continentalvictory blev i 2008 solgt til Jean Pierre Dubois italienske stutteri, Scuderia Bolgheri, og her får hun sit bedste afkom, Gastine – en hoppe efter Garland Lobell, der sætter rekord 1.12.6 og tjente 100.24 dollars.
Efter nogle år i italiensk avl blev Continentalvictory købt tilbage til USA af Diamond Creek Farm i Kentucky i sommeren 2008, og siden da har hun virket her.
Det er synd at sige, at Continentalvictory har været nogen succes i avlen.
Fornylig blev en 3-årig hingst efter hende med Muscle Hill som fader solgt for blot 3.000 dollars.
Mere indbragte hendes sidste hingste-afkom, Little Round Top (Donato Hanover) dog, da den blev solgt i Harrisburg i efteråret som åring for 38.000 dollars.
I alt har Continentalvictory fået 11 føl – inklusive det sidste nye hoppeføl efter Credit Winner.