Hamble Crown i comeback
I aften gør 12-årige Hamble Crown come back i løbene på Billund Trav efter to års fravær.
Hamble Crown startede sidst i løb den 4. juli 2010 på Jydsk Væddeløbsbane, hvor den endte uplaceret.
I 2011 var den opstaldet som avlshingst, men en danskfødt hingst er ikke eftertragtet hos hoppeejerne og Hamble Crown fik kun besøg af seks hopper.
Om baggrunden for Hamble Crowns come-back fortæller Michael Holmer til Billund Travs hjemmeside:
Det startede i efteråret, hvor Hamble Crown deltog i et forskningsprojekt på Ansager Dyrehospital, hvor han var to uger og bl.a. bedækkede. Efter han kom tilbage derfra blomstrede han op og vi har nogle piger der hjælper os med hestene. De ville gerne have en hest, de kunne træne lidt med og hygge omkring, så det blev Hamble de gik i gang med. Han virkede fin og så begyndte vi at ridetræne ham og jo mere træning han fik, jo gladere blev han.
Nu skal vi i gang med løbene igen og det er tydeligt at mærke på ham, at han er en traver, der selv løber, men samtidigt kan jeg godt mærke på ham, at han ikke giver sig helt ud som tidligere i karrieren. Han slap også biddet lidt til slut i Prøveløbet, så det virker til at vi skal køre afventende med ham og så ellers følge med til slutningen af løbene. Når man kigger på startlisten er det klart han ligner en hest, der skal vinde, men der er et par heste, der har løbet gode tider og med stort tillæg er det ikke let, hvis han skal ned og løbe 1.15. Det var planen at han evt. skulle starte i et par store amatørløb i Aarhus og på Lunden, men det tror jeg ikke bliver planen, for det vil næsten være nemmere at deltage i hurtigklassen end at skulle have store tillæg i disse amatørløb. Nu skal han lige i gang og det bliver da spændende at komme til start med ham,” fortæller Michael Holmer.
Hamble Crown er til start i 8 løb, hvor han har 60 meter tillæg.
Læs mere om løbene på Billund Trav og download baneprogrammet fra banens hjemmeside – www.billundtrav.dk.