Gubellinis aften
Pietro Gubellini var manden i fokus på San Siro-banen i aftes, idet han vandt fire sejre i seks starter og indkørte omregnet til danske kroner omkring 1.7 millioner!
Hovedparten af de 1.7 millioner kroner blev hjemført ved sejren med Owen CR (Cantab Hall) i Gran Premio Nazionali – et af de største opgør for den italienske derbyårgang.
Obama Gar (SJ’s Photo) med Enrico Bellei var storfavorit, men fra spor 2 lykkedes det Gubellini at få føring med Owen CR og derefter var sagen klar.
Parret beherskede løbet hver en meter og i opløbet kunne kun Olmo Holz hænge nogenlunde på, og den galoperede med 150 meter igen og blev diskvalificeret.
Owen CR sejrede sikkert i 1.13.9a/2100 m og fik 161.000 Euro for sejren – det er cirka 1.2 millioner kroner. Andenplads til On the Way Grif (Zinzan Brooke Tur) i 1.14.2, mens Obama Gar bkev nummer tre i 1.14.3.
Læs mere på frittrav.blogspot.com