Grønt lys for Magic Sisa
Derbyvinderen Magic Sisa blev formiddag scannet på Ansager Dyrehospital, og Gitte Madsen har nu endelig fået grønt lys for at skrue op for træningen.
Magic Sisa vandt sidste år tre sejre på stribe i Frankrig, men fik efterfølgende problemer med en sene i højre forben og gik i midten af december retur til Danmark, hvor Team Gitte Madsen siden har arbejdet hårdt på at få Carmody Lobell-sønnen i orden igen.
– Ja, det er rigtig dejligt, siger Gitte Madsen.
– Vi har kørt til behandling og kontrol i Tyskland igennem de seneste måneder – senest i april, hvor vi fik grønt lys til at begynde at køre langsomt med Magic Sisa, men de sagde, at vi hellere måtte vente lidt længere selvom det så godt ud.
– Takket være behandling med laser og langbølje samt træning på vandbånd, er skaden umiddelbart hele dobbelt så hurtigt som forventet, men vi har alligevel ikke rude træne ham som om der var gået 9-10 måneder.
– Nu får Magic Sisa sit første tempoarbejde her i formiddag og derefter igen hver tredje-fjerde dag, afhængig hvordan han har det. Når vi har gjort det fem gange skal han scannes igen inden vi kan begynde at køre hurtigere end 1:25, så det var stadig nogen tid inden Magic Sisa er helt klar igen, men vi er helt sikkert på rette vej, slutter “Fru Madsen”.