Grand Circle og SuperTrio-Jackpot
Skive Trav afvikler søndag eftermiddag årets næstsidste årgangsløb for de 3-årige heste, Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker, hvor ni heste dyster om en førstepræmie på 155.000 kroner til vinderen. Tredobbelt jackpot i SuperTrio-spillet.
Startliste:
1. Rolex Boy – Morten Friis
2. Rambo Flex – Rene Kjær
3. Ray-Ban – Ken Ecce
4. Racing Carmody K K – Nicolaj Andersen
5. Robin Hood Damhus – Jeppe Juel
6. Rasser Vang – Bo Westergård
7. Run Winner – Steen Juul
8. Repay Merci – Knud Mønster
9. Robin Laser – Birger Jørgensen
Rambo Flex ligner et godt bud på sejren og Gitte Madsen tror selvfølgelig også på en god chance, selvom Chipmate-sønnen har været lidt svingende i sine præstationer:
– Rambo Flex blev hovøm sidst på Lunden, hvor banen var meget hård. Han får en chok absorberende sål under sine padehattesko denne gang, hvilket gerne skulle give en god effekt. Formmæssigt er han på toppen og René får besked på at fyre fra start for at komme til spids, og så må vi se derfra, om han slipper til Ray-Ban, hvis denne vil have spids. Under alle omstændigheder er Rambo Flex en rigtig god vinderchance, udtaler “Fru Madsen” på Skive Travs website, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.
Grand Circle 3-års Championat er samtidig søndagens SuperTrio-løb med en rækkepris på 10 kroner, og der ligger forlods 53.557 kroner i gevinstpuljen!
I skrivende stund er der ingen ændringer til dagens løb.
Baneprogram: KLIK HER • Gør dine indskud på Danskespil.dk (benyt dette link og støt samtidig TravService.dk)