Gordon Dahl-double indledte V65
Gordon Dahl indledte V65-spillet på Billund Trav med en dobbeltsejr, da Skive-træneren selv sejrede med Poker Avalon for staldkammeraten Ostron med Birger Jørgensen.
Poker Avalon fik et afventende i tredje par indvendig, mens Preston var toneangivende undervejs. Henrik Lønborg forsvarede indersporet fra start i kamp med Petrea H, der dog snart blev bakket ned i ryg. Fra start var der galop for Pablo La Marc og Leon West.
Efter ca. 700 meter blev Pronto forceret frem til dødens og gav andet par udvendig til Ostron. Foran afviklede Preston kilometeren efter 1.14,8.
Ind på opløbet gik tre heste side og side, og længere ude kom Pokel Avalon også flyvende for Gordon Dahl og kunne på de sidste meter gå forbi til sejr i tiden 1.15,2a/1900 meter efter en stærk afslutning.
Pokel Avalon blev dog ikke med det samme udråbt som vinder, idet dommerkomiteen ønskede at foretage en nærmere undersøgelse af løbet. Det gav dog ikke anledning til at ændre på indløbsrækkefølgen.
– Det var ud af sidste sving, hvor Jeppe (Princeton) ikke kunne følge med; jeg så han sad og drev på sin hest hele svinget rundt og kunne ikke holde ryg på Birger (Ostron). Jeg kørte ud foran Jeppe, da jeg følte der var plads og mener ikke der var noget at komme efter sagde Gordon Dahl.
– Poker Avalon er en stor hest, han er en del skævbenet og har nogle problemer med at “få plads” – men det er en god hest, der står meldt i det hele. Jeg håber han kan udvikle sig til det, det er en formidabel god hest.