Gode danske V75-chancer på Jägersro
Når den svenske Derbybane, Jägersro i eftermiddag varmer op til morgendagens Svenskt Trav Derby, starter flere danske heste inden for V75-spillet med gode vinderchancer.
I Sølvdivisionen, der indleder V75-spillet, er der ikke færre end fire heste med dansk tilknytning, og det kan da også blive et rent dansk opgør, idet 6 No Deal med Flemming Jensen er favorit fulgt af 5 Please Perfect med Steen Juul.
Mere outsiderbetonede er 12 Classic Puzzle med Bjørn Goop og 2 Nice Little Ært med Kasper K Andersen.
Kasper K Andersen har derimod en bedre køretur i V75-5, hvor han sidder bag Hoppe Derby-vinderen 14 Ragna Opal.
Her sender træner Dennis Olsen den nye italiener 4 Open del Rio med Mattias Djuse til start og med et afventende løb, må den have klar fordel af det lange opløb på Jägersro
I V75-6 har Flemming Jensen endnu en topchance med 3 Alamo Boko, der vandt på den aktuelle distance, 2640 meter auto i sin seneste start.
I Gulddivisionen, der sætter punktum på V75-spillet, er 4 Neo Holmsminde med Steen Juul en god chance – distancen 1640 meter passer Neo som hånd i handske.
Du kan downloade baneprogrammet på dette link – klik her