03 jan2013
God dansk start i Norge
Danske heste klarede sig flot i Norge i 2012, og det vil de også gøre i 2013. Onsdag aften blev det til dansk dobbeltsejr på Bjerke.
Det var to afkom efter SJ’s Photo, der gjorde op om sejren med Pavie Vang med Eirik Høitomt som vinder i 1.17.9/2140 m foran O O Seven V P med Gunnar Austervoll der fra 20 meters tillæg noteredes for 1.17.5.
Der var 30.000 kroner i førstepræmie til Pavie Vang, der nu har tjent 367.411 kroner i karrieren – den har tophoppen Drøn På Frøkjær som moder og er dermed helbroder til bl.a. Odette Vang og Nimbus Vang.
I øvrigt har alle Drøn På Frøkjærs afkom – og dem er der fem af- hver tjent mere end 200.000 kroner.
O O Seven VP fik 15.000 kroner for andenpladsen og har nu tjent 653.721 kroner i karrieren.