God dag for familien Lønborg
På mile-banen Tingsryd vandt Michael Lønborg to løb og faderen Henrik et enkelt mandag eftermiddag.
Michael Lønborg indledte med en sikker sejr med den 3-årige sæsondebutant Tiramisu (The Liquidator), der noteredes for flotte 1.13.8a/1609 m. Nummer to løb 1.14.5. Der var 10.000 SEK i førstepræmie.
Det var blot anden start i karrieren for Tiramisu, der debuterede på en andenplads i derbyweekenden i fjor.
– Nu håber jeg hun tager løbet godt, for hun er ikke trænet til at skulle præstere en så hurtig tid, sagde Michael Lønborg efter sejren.
Lige så sikker som Tiramisu var unge Lønsborgs anden sejr med den 4-årige Varenne-hoppe, Valkyria R Ø K.
Valkyria R Ø K tog sin anden sejr i træk i1.13.5a/1609 m – præmie 35.000 SEK.
Den ældre Lønborg, der var til start flere gange, ville ikke stå tilbage for sønnike, men først i sin sidste start på dagen blev det til sejr.
Polly Langkjær (Rockaroundtheclock) var vinderhesten, der var suveræn i 1.13.4a/1609 m – præmie 10.000 SEK.
Og mere dansk på vinderpladsen.
Monteløbet vandtes sikker af O de Pomme (Super Arnie) med Christina Olsson i sadlen i 1.13.5a/1609 m – præmie 10.000 SEK.