God aften for Kjær
Rene Kjær havde en god aften på Jydsk Væddeløbsane fredag aften, hvor han sejrede to gange og desuden fik penge med hjem i sine øvrige starter.
På papiret havde Rene Kjær to gode chancer, nemlig med de to Billund-hesten, Soleil Cloc (Chipmate) og Onaldo Ellelund (C Tøj Frøkjær).
Og det var netop de to heste, som Kjær kørte først over stregen med.
Soleil Cloc vandt sin karrieres første sejr, mens Onaldo Ellelund jo er en sejrsvant herre. Dette var tredje sejr i træk og sejr nummer 22 i 49 starter i karrieren.
Derudover blev Rene Kjær nummer 2 med Racing Carmody K K, nummer tre med Rockmama og nummer 4 med Rex Neo.
Rene Kjær indkørte i alt 18.675 kroner.
Læs mere om fredagens løb på Jydsk Væddeløbsbane på banens hjemmeside – http://www.jvb-aarhus.dk/