Gittes bedste chance!
I aften afvikler Billund Trav årets sidste løbsdag, og ikke færre end fem heste har muligheden for at blive Årets Hest på banen. En af dem er Prins Foldager fra træner Gitte Madsens stald.
Prins Foldager har som eneste fire sejre og vinder han i aften, så er han Årets Hest. Vinder en af forfølgerne, Obelix West, Obey Nørregård, Right On Time S M og Rocky Egedal, der alle har tre sejre samt flere andenpladser, ja, så går titlen til en af dem.
Men Gitte Madsen ser optimistisk på sejrschancen for Prins Foldager, og udtaler følgende til Carsten Rabjerg på banens hjemmeside:
”Prins Foldager har et yderligt spor, men jeg tror meget på ham, for han bliver flinkere samt bedre med travet og virker faktisk ikke brugt endnu. Senest prøvede vi for første gang at trække ørehætten og selvom vi havde ladet lidt vat siddende tilbage, svarede han godt for det og trak fint. Her tror jeg så vi fjerner vattet og han har trænet godt frem imod denne start. Han er nok den af mine heste jeg tror har den største chance.”
Læs flere kommentarer til årets finale på Billund Trav på dette link klik her
Og download programmet på dette link klik her