George Brennan først til 300
George Brennan vandt tre løb på Yonkers Raceway i New York tirsdag aften og passerede dermed – som den første kusk i USA – 300 sejre i denne sæson.
Der er close race i toppen i øjeblikket, hvor 44-årige George Brennan nu er noteret for 302 sejre, mens Tim Tetrick er nummer to med 298 sejre. Brennan er også den mest vindende med $ 4.456.500 i indkørte præmier – ca. $160.000 foran Tetrick.
Ikke færre end 12 kuske i USA har vundet mindst 200 løb i år, men der er trods alt også flere startmuligheder end i Danmark.
Ron Pierce – som bl.a. vandt Hambletonian med Donato Hanover – er således den førende hvad angår starter. 1591 gange har han været i sulkyen med udgangen af maj måned – det svarer til at Ron Pierce kører over 10 løb i gennemsnit pr. dag!
Til sammenligning har Birger Jørgensen kørt 359 løb, mens Björn Goop – som er Sveriges oftest sejrende kusk – har kørt 889 løb i år.