Gensyn til Sebastian K
Nu begynder den internationale løbssæson i Sverige med afviklingen af 1. afdeling i Olympia Travet på Jägersro i eftermiddag – her er der gensyn med Sebastian K, der efter skifte til Åke Svanstedt fandt et ekstra gear og bl.a. vandt den første finale i UET Masters Trot.
Sebastian K blev i fjor kåret som Årest Hest i Sverige efter de stærke præstationer, den især viste henover sensommeren
Sebastian K indledte hos Lutfi Kolgjini, som den havde haft den i træning fra starten af dens løbskarriere og os hvem den bl.a. har vundet Kongepokalen på Åby, været nummer to i Europa-derbyet og i april i fjor vundet Finlandia Ajo.
I juli måned blev den flyttet til Åke Svanstedt, der startede den første gang i Åbergs Memorial på Jagersro, hvor det blev til en andenplads i 1.09.0 efter Commander Crowe.
Derefter begyndte sejrene at rulle ind – Sundsvall Open Trot, Åby Stora Pris og finalen i det første UET Masters Trot inden Sebastian K floppede i Svenskt Mästerskap, hvor den sluttede på en sjetteplads.
Nu er den tilbage igen – klar til en spændende sæson, hvor den på baggrund af præstationerne i 2012 må forventes at blive en prominent deltager i de store internationale løb. Vi kan jo håbe på deltagelse i Copenhagen Cup!
Eftermiddagens udtagelsesløb til Olympia Travet er det første af fire, hvorfra de to bedste i hvert kvalificerer sig til finalen den 20. april.
De øvrige indledende afdelinger afvikles således:
31. marts – Romme
6. april – Mantorp
13. april – Färjestad (kun vinderen til finale).
Commander Crowe er som forsvarende vinder allerede indbudt til at starte i Olympia Travet og desuden har Åby et antal wild cards.
Sebastian K er selvsagt storfavorit i eftermiddagens løb, der indgår i V75-spillet som 3. afdeling.
Løbet bærer også navnet L C Peterson-Broddas Minne til minde om grundlæggeren af et af Sveriges største travstutterier, Brodda.
10 heste kommer til start – distancen er 2130 meter og i feltet er også 3 Nobodybeatsthebeat med Flemming Jensen, der i programmet er tippet som nummer to.
I V75-spillets 1. afdeling er Flemming Jensen kæmpefavorit med 5 Pingus Vang, der pt er afkrydset på 72% og splilet ned til 12:10 – i samme løb starter han også Obi Wan med Jørgen Sjunnesson, der er tredjefavorit på 15%. Andre danske i dette løb er Nanny Fine med Henrik Lønborg og Poppy Hills med Morten Friis, begge pt afkrydset på 1%
Der starter flere danske ekvipager i andre V75-afdelinger samt i rammeprogrammet og du kan downloade baneprogrammet på dette link – klik her