Gensyn med Opal Fine
For nogle måneder siden blev Opal Fine solgt til Tyskland, men i aften er den tilbage i Danmark, hvor den starter på Nykøbing F Trav.
Opal Fine (Gills Victory) var herhjemme i træning hos Henrik Lønborg, for hvem hun vandt i alt 302.578 kroner og satte rekord 1.12.8 – hun er således en af sin årgangs allerbedste hopper.
Hendes sidste start i toto-løb er den 5. december i Aalborg, men den 9. april var Opal Fine i et rutineløb på Bahrenfeld-banen i Hamburg, hvor hun sejrede let i 1.18.5a/2200 m med Manfred Walter i sulkyen.
Det er således en velforberedt sæsondebutant, som Rene Kjær skal køre i aftenens 5 løb, Aprilpokalen, hvor 2 Starfighter GT (Spotlite Lobell) med Ken Ecce nok bliver favorit efter sejr på Jägersro senest.
Starfighter GT er dog ikke ret godt inde i løbet, så udover Opal Fine så er det måske klogt at tage 7 Keegan og 5 Albin Sign med på V5-kuponen.
Til gengæld må 7 Look Again (Tom Ridge) med Sune Hansen være oplagt vinder i det følgende løb.
Ændringer til løbene – klokken 16.30.
1. løb:
2. løb: 1 Racing Devil udgår (force majeure)
3. løb: Programtilføjelse:
5 Twins Nightshift – Benjamin Hagen Bk 13/4-5 2000 – g 32
4. løb: 3 Rudolf Ørbæk udgår (forkølet)
5. løb:
6. løb:
7. løb: 1 Ima Choice udgår (force majeure)
8 Olaf Simoni udgår (forkølet)
8. løb: 9 Samuraj Sund udgår (forkølet)