09 feb2011
G H Trotter alene på banen
G H Trotter (Varenne) overlegen i 5. løb efter offensiv styring af Bo Westergård.
Da startvognen slap feltet fløj Magnus Fønix til spids, men ud af første sving kom Bo Westergård flyvende med svenskfødte G H Trotter, der uden problemer overtog føringen og dermed var løbet reelt afgjort.
Efter 16-tempo de første 500 meter blev tempoet dæmpet til 1.18,7/1000 meter, men ind i sidste sving kom der igen fuld fart på og ned gennem opløbet kunne G H Trotter trække fra til overlegen sejr i tiden 1.16,6a/2100 meter foran Obelix Cream og Made Shadow.
Tramp’s Question var løbets skuffelse. Jan Dahlgaard fik et perfekt løb i andet par udvendig og trak ud til angreb midt i sidste sving, men kom ingen vegne og måtte nøjes med fjerdepladsen.