Fru Madsen på Fyn
I eftermiddag starter Billund-træner Gitte Madsen to heste på Royal Canin Arena, og begge kan være luringer.
Hestene får følgende ord med på vejen:
1. løb 3 Rosie Jersey / Rene Kjær
– Ramte en foranliggende konkurrent senest, og fik galop. Er ellers normalt stabil. Gik rigtig godt første gang på Fyn, hvor hun blev båret ud i sporerne af vinderen.
Er meldt lidt op, men det skal nok gå. Er ikke specielt starthurtig, og det bliver nok et løb i andet spor et stykke nede i feltet. Jeg kender ikke meget til de øvrige konkurrenter, men hvis det flasker sig, er hun en god chance.
8. løb 1 Crimson Glory / Kristian Sørensen
– Har gået godt for ejeren, som igen sidder i sulkyen. Er ikke særligt hurtig fra start i autostart, og kommer til at sidde lidt nede i feltet. Holder fin form, og kan med rette løb overraske.