Fremgang på 7.7% i Paris
Der blev i alt solgt 151 åringer på Trotting Promotions åringsauktion på Vncennes-banen i Paris i gennemsnitsprisen steg til 27.500 Euro – eller med 7.7 i forhold til i fjor.
To heste måtte deles om at være indehaver af topprisen torsdag på 80.000 Euro, nemlig hoppen Ariane d’Urzy og hingsten Azedo Josselyn. Og begge har det tilfælles, at de er fra deres fædres første årgang.
Azedo Josselyn har Ready Cash som fader, mens moderen er Armbro Goal-datteren Dea Josselyn, der er helsøster til avlshingsten Cezio Josselyn og som i øvrigt har avlet særdeles fornemt med tre afkom ud af fire, der har rekord bedre end 1.15.
Ready Cash havde 13 afkom på auktion, og markedet tog godt imod dem, idet de blev solgt til en gennemsnitspris af 42.154 Euro.
Ready Cash koster i Frankrig 2.000 + 11.000 Euro i bedækning.
Ariane d’Urzy er efter Prince Gede og Made in Urzy (Extreme Dream) rekord 1.13 og vinder af over 200.000 Euro. Hendes første afkom er Union d’Urzy (3 år i år) efter Coktail Jet med rekord 1.13 og 218.250 Euro.
Prince Gede, der koster 8.00 + 6.700 Euro), havde 6 afkom på auktionen, der blev solgt til en snitpris af 40.167 Euro.
I top på hingstelisten er Goetmals Wood med 8 afkom solgt til en snitpris af 93.125 Euro – han koster i Frankrig 5.000 + 30.000 Euro – samme pris som Love You, der havde 3 afkom på auktionen, der solgtes for 83.333 Euro.
De priser, der er anfør,t gælder udelukkende for solgte åringer – hingstene kan udmærket have haft flere afkom fremstillet på auktionen.