Fremgang hos Svend Dyhrberg
Halmstad-træneren Svend Dyhrberg går mod sit bedste år som træner efter hjemkomsten fra Italien.
Efter Oberon Eastwind’s sejr tirsdag aften på Jägersro har Stald Svend Dyhrberg nu vundet 9 sejre i 44 starter i år – sidste år vandt stalden 10 sejre i 106 starter – og året før 8 sejre i 101 starter.
– ja, det er gået meget bedre i år, siger Svend Dyhrberg til TravService.dk. – En af årsagerne er til det er, at jeg i samråd med dyrlæge Henrik Poulsen har skåret træningsmængden ned – jeg har simpelthen trænet for hårdt tidligere. Desuden har vi byttet foder, og selv om hestene altid har set godt ud, så tror jeg også at det spiller ind.
– Jeg ser meget lyst på fremtiden – Oberon Eastwind har jeg tidligere udtalt er en hest, der kan gå direkte op i Gulddivisionen, og det holder jeg fortsat fast ved. Der har været mange problemer med ham, men det set ud til at have sat sig, og han har virkelig stor kapacitet.
– En anden hest som jeg har meget høje tanker om er Pearl Follo, som jeg anser for at være blandt de 12 bedste hopper i sin årgang her i Sverige! – Hun har måske ikke helt jer andre det endnu, men jeg ved, at hun har en helt uhyggelig kapacitet, siger Svend Dyhrberg.
– En hest som Pass Me Not kommer jeg med til Derbyprøven – han er nok ikke helt klar endnu, men siden der er betakt fofeits, så tager vi chancen – til gengæld tror jeg meget på ham til næste år.
– Jeg har også et par 2-åringer, der træner efter 1.22, så selv om jeg kun træner 13 heste, så synes jeg, at fremtiden tegner spændende.
På mandag sender Svend Dyhrberg to heste ud på Halmstad, men da han stadig er udelukket, er det med andre kuske.
– Blissfull Ås, som Kenneth Haugstad skal køre, kan nok være en god vinderchance, slutter Svend Dyhrberg.