Fra UETs generalforsamling
Fra den europæiske travsammenslutning, UETs generalforsamling i Paris noterer vi følgende:
Nu har også UET tilrettet sine regler omkring aldersgrænserne for kuske.
Fremover kan 70-årige og ældre deltage i løbene, men skal hvert år stille med en lægeattest ved fornyelse af kørelicens. Der er ingen øvre grænse længere.
Hvis en hest bløder fra en eller flere hove efter et løb, skal den udelukkes fra løbsdeltagelse i en periode (der står ikke noget om hvor længe) ligesom træneren skal idømmes en bøde.
Dette er en ny regel i UET.
I UETs regler blev det også indskrevet, at der skal slås hårdt ned på brug af overdreven pisk.
Årets storløbsdage blev også offentliggjort i forbindelse med generalforsamlingen, og i 2013 vil dansk travsport også have to løb, der indgår i UETs Masters serie, nemlig Copenhagen Cup den 9. juni og N J Kosters Memorial den 27. oktober.
Finalen i UETs Masters vil i 2013 blive afviklet på Vincennes den 7. september.