06 jan2012
Første sejr til Roberto
I juni måned i fjor leverede Roberto et stærkt indtryk i et prøveløb for Bo Westergaard på NKI Racing Arena, da den noteredes for 1.18.8/2120 m i Prøveløb, men siden har det knebet med at følge op på den præstation.
Roberto (Great Challenger) blev efter salg flyttet fra Bo Westergaard og trænes nu af Rolf Tvedt på Bergen Trav Park.
I sine første starter har Roberto – der i Norge hedder Roberto D.K. – løbet stabilt, men uden at præstere kilometertider som i Prøveløbet.
I aftes kom Roberto dog ned i nærheden af Prøveløbstiden, da den vandt sin første sejr – i sjette forsøg – for Rolf Tvedt i 1.19.3/2120 m – det gav 14.000 NOK i præmie.
Roberto er opdrættet af Casper Jensen.