Forslag: Ny løbsserie på Fyn
Torsdag den 3. marts afholder Fyens Travklub generalforsamling. Til generalforsamlingen er der indkommet forslag fra medlem Karsten Skygge Andersen til behandling.
Forslaget, som er indsendt rettiddigt, ser sådan ud:
Fyens Travklub igangsætter i 2011 en løbsserie for amatørkuske under 25 år. Løbene er åbne for udenlandske kuske.
Løbsserien har ikke færre end 3 afdelinger. Formløb kan maksimalt udgøre 1/3 af de afviklede løb.
Travklubben sørger, om nødvendigt, med tilskud således at præmiesummen er minimum kr. 15.000 i hvert løb.
Gennem opnåede point i løbsserien (pointskala lig EM-skala) kåres kusken med flest point som ungdoms-champion i forbindelse med årets championatsfest.
Løbsserien påtænkes som en årligt tilbagevendende begivenhed.
Travklubbens generalforsamling i 2012 afgør om løbsserien skal afvikles i 2012.
Motivation
Løbsserien skal fastholde og ikke mindst øge interessen for at køre travløb blandt yngre mennesker.
En øget rekruttering er essentiel for Fyens Travklub fremtidige beståen og tidspunktet for løbsseriens opstart bør få gavn af den fokus som HFF har formået at give væddeløbssporten, hvorfor sponsorering og goodwill fra medier, lokalpolitisk, HFF og ikke mindst fra DTC må formodes at kunne opnås.
Fyens Væddeløbsbane har som fokusbane behov for at markerer sig overfor omverdenen for at fastholde sin status.
Ved at ”åbne” løbet for udenlandske kuske kan man håbe at serien på sigt opnår en vis status blandt yngre travkuske. Det bør der arbejdes på, da tværnationale tiltag sandsynligvis vil blive opprioriteret, samtidig med at det vil øge chancen for tilskud til serien fra forbund, fonde og sponsorer.