21 mar2011
Forrygende start for Friborg
Kent Friborg vandt aftenens to første løb i Aalborg, hvor begge vindere imponerede stort.
Første sejr kom med debutanten Ronaldo Pape (Axis di Jesolo), der trods et løb udvendig for den førende Nice Dream – meget forbedret – var stærkest til slut og på de sidste 150 meter gik forbi til sikker sejr i tiden 1.18,5a/2100 meter. Det er en hest vi kommer til at høre meget til fremover!
Herefter var Friborg på pletten med Pegasus (ENS Snapshot), der i andet forsøg tog karrierens første sejr. Midtvejs i løbet overtog parret føringen fra Shandar Hall (1.18,3/1000 meter) og trak siden fra til knusende overlegen sejr.