Fornemt hattrick af Oat
Fantompræstation i 4. løb på NKI Racing Arena Aalborg af Oat (Great Challenger), der tog sin tredje sejr på stribe for Kaj Jensen.
Efter en rolig blev Oat sendt afsted som første hest i andet spor ud af første sving, og den førende Kent Friborg bag Pretty Kane overlod “taktstokken” til Kaj Jensen, som snart efter fik Oscar Hallebjerg med Pauli Andersen over sig.
Mr P trykkede stenhårdt på den førende, men Kaj Jensen forsvarede spidsen og efter en duel over nogle hundrede meter valgte Pauli Andersen at gå ned i ryg på Oat. Første kilometer gik efter 1.15,2.
Trods en hård første omgang var den kun én hest på banen til slut og Oat sejrede ganske let i tiden 1.17,2a/2100 meter, mens der blev tæt kamp om andenpladsen, der gik til Lomumba De Hess. Der var dødt løb på tredjepladsen mellem Oscar Hallebjerg og Passthemoney.
For Lomumba De Hess’ vedkommende var det sjette Top 3-placering på stribe!
Oat er opdrættet, ejet og trænet af Aalborg-amatøren Kaj Jensen, som tidligere har haft stor succes med hurtigklassetraveren Sleipner.