Formula One mod Elitloppet
Foto Kanal 75
6-årige Formula One med ôrjan Kihlström i sulkyen bragte sig ind i Elitlopps-sammenhæng, da den onsdag aften sæsondebuterede med en fornem sejr på Solvalla i årets hidtil hurtigste notering i Skandinavien – 1.10.4!
Formula One er en af de heste, der er fulgt med Reijo Liljendahl fra Stig H. Johansson. Den havde ikke startet siden den 9. juni i fjor, men kom nu i fineste forfatning og sejrede sikkert i ny rekord 1.10.4a/1640 m foran Caddie Comet med Bjørn Goop i 1.10.6 og Friction med Stefan Melander i 1.10.7
Formula One er født i USA og er efter Yankee Glide. Den har nu startet 27 gange i karrieren og har vundet 19 gange!
Reijo Liljendahl er kommet godt fra start som træner, da det var hans anden starthest og anden vinder!
Løbet havde iøvrigt et dramatisk islæt, da den norskejede, amerikansk fødte Southern Rocketop kvalte sig og faldt død om i første sving.