Forkert at starte Commander Crowe
Det var en klar fejl af banedyrlæge og dommerkomite at lade Commander Crowe starte i indledende hest til Elitloppet, siger Svensk Travsports chefdyrlæge
-Den er halt på venstre forben, sagde toptræneren Stig H Johansson, der var ekspertkommentator på TV4 under søndagens udsendelse om Commander Crowe inden starten til 2. indl. Heat til Elitloppet.
Commander Crowe med Mathieu Abrivard blev da også bedt om at foretage en afcantring i løbstempo, men det skete ikke, men alligevel tillod banedyrlægen Susanne Demmers og dommerkomiteen at lade hesten starte.
– – Det var forkert at lade Commander Crowe starte, siger Göran Andersson, der er Svensk Travsports chefdyrlæge i en udtalelse.
– Vi har et reglement, der skal beskytte hestene og det betsår af fire dele. Det største ansvar påhviler træneren, men også kusken, dommerkomiteen og endelig Jordbrugsverket ved deres banedyrlæge. De har alle et ansvar for at de heste, der starter er i løbsklare.
– Efter vor opfatning er dette overholdt på trods af at banedyrlægen undersøgte hesten efter opvarmningen, da den tilmed travede urent.
– Vi kommer til at gå nøjere ind i denne sag og tage en snak med de berørte parter.
– Vi har et godt reglement og gode rutiner, men de skal selvfølgelig følges for fungere. Efterm in opfattelse blev reglementet ikke overholdt i dag, og det er beklageligt, siger Góran Åkerström.
Commander Crowe så halt ud inden starten, men virkede faktisk OK under løbet. Måske var det heldigt, at den aldrig fik angrebsplads og dermed måske have skaffet sig en finaleplads.
Så var debatten, der kørte på sociale medier samt reaktionerne fra publikum på Solvalla nok blevet meget større.
Ifølge Fabrice Souloy var årsagen til at Commander Crowe så halt ud, at den nyligt havde trådt sig i kronranden på venstre forben ude i folden.