Følg Repay Merci på Racing Live!
I eftermiddag kommer Derbyvinderen Repay Merci med Knud Mønster på en hård opgave, når parret klokken 15.08 går til start i det franske storløb, Criterium Continental – og du kan følge løbet på Racing Live
Med en samlet præmiesum på 240.000 Euro er Criterium Continenal et af de største internationale løb for 4-årige travere i Europa, og gennem årene har mange store travere indskrevet sig på vinderlisten.
Senere vindere af Prix d’Amerique som General du Pommeau, Abano AS og Offshore Dream er blandt vinderne af løbet inden for de sidste 20 år, hvor topheste som Love You, Prodigious, Qualita Bourbon, Opal Viking, Severino og senest Timoko også har triumferet.
Repay Mercy , hvis fader Offshore Dream er blandt vinderne af løbet, tillægges ikke de største chancer i løbet – her fra morgenstunden står den til knap 60 gange pengene.
Favorit er Un Mec d’Heripre med Mathieu Abrivard, der trænes af Fabrice Souloy. Un Mec d’Heripre er efter Orlando Vici.
Danske Spil tilbyder spil til hele løbsdagen på Vincennes, der bl.a. også omfatter monteløbet Prix de Vincennes for 3-åringer – her er Vaninshing Point med Damien Bonne fra Sebastian Guaratos stald favorit tilo førstepræmien på 120.000 Euro.