Flot fremgang i Deauville
Gennemsnitsprisen steg med ikke mindre end 18.3% på AFTrot-auktionen i Deauville onsdag aften, men der blev solgt færre heste end året før.
Med et gennemsnit på 28.553 Euro blev der sat rekord på førstedagen på L’Agence Francaise du Trots auktion over åringer i Deauville onsdag aften.
I forhold til i fjor var der tale om en fremgang på 18.3%, men der blev blot solgt 57 åringer i aftes mod 84 sidste år.
Topprisen blev 110.000 Euro og den var der to hingste, der begge opnåede.
Arlington Dream Ready Cash – Ialla Clairchamp v. Battling Joe og Artiste de Joudes ved Prodigious – Memory de Joudes v. Viking’s Way.
Arlington Dream tilhører første årgang efter Ready Cash, der er blevet modtaget flot af det franske marked.
På Vincennes i sidste uge kostede hans afkom 41.152 Euro i snit – der var 13 af dem, og i aftes blev der solgt 8 Ready Cash-afkom til et snitpris af 42.188 Euro.
Moderen til Arlington Dream har tidligere født bl.a. Swoodia (Goetmals Wood) 1.14 – vinder af 163.930 Euro.
Artiste de Joudes tilhører anden årgang efter Prodigious, der har fået en forrygende start som avlshingst – han er i spidsen på hingstelisten – for 2-åringer – og han er nummer to m h t antal afkom, der er blevet godkendt i kvalifikationsløb.
Moderen til Artiste de Joudes har rekord 1.14 og har tjent 160.510 Euro – dette er hendes andet afkom.
Hendes mormor er Krille, der bl.a. er moder til avlshingstene Carpe Diem, Jam Pridem, Laetenter Diem m.fl.
Auktionen fortsætter i eftermiddag med flere åringer og fredag er der mixsale.
Se mere på www.aftrot.com