Flemming kørte 105.000 kr ind
Flemming Jensen havde en god aften på Åby Travet, hvor han i fire starter vandt to sejre, en anden- samt en femteplads og kørte i alt 105.000 svenske kroner ind.
Flemming Jensens to vinderheste, Man on The Moon og Edifice, var favoriter i deres respektive løb.
Man on the Moon (Scarlet KnighT) var i spids fra start og sejrede sikkert i et speedogør i 1.16.6.a/2140 m – præmie 40.000 kroner, mens Edifice (Enjoy Lavec) måtte gå den hårde vej i dødens, og vandt knebent i et meget tæt opløb i .14.2a/1640 m – præmie 40.000 kroner.
Andenpladsen blev taget med Nobodybeatsthebeat (Dream Vacation), der ikke kunne stille noget op overfor Elliot Hall med Adrian Kolgjini, der sejrede sikkert i 1.14.5/2680 m – Nobodybeatsthebeat noteredes for 1.14.7/2680 m og fik 20.000 kroner i præmie.
Endelig blev Flemming Jensen nummer fem med Yolli Tolli (Gold Arrow) i 1.13.5a/1640 m – præmien 5.000 kroner.
Træner Magnus Ladegaard havde fire heste til start, men kun Global Online (Dream Vacation) med Thomas Uhrberg fik penge med hjem – parret blev nummer fire i 1.17.8a/2140 m – præmie 8.000 kroner.