Fjerde sæsonsejr til Opal Speed
I Norge har Mr Flirt-sønnen Opal Speed lagt hårdt ud i 2012, og i aftes vandt den årets fjerde sejr på Forus-banen.
Opal Speed (Mr Flirt) har virkelig lagt fra land i år, hvor den med tirsdagens sejr næsten har fordoblet sin præmiesum her i 2012.
Med sin træner Pål Buer i sulkyen vandt Opal Speed sin anden sejr i træk og fjerde i år i syv starter på Forus-banen.
Vindertiden var 1.16.1a/1600 meter – præmie 14.000 kroner. Dermed har Opal Speed i år tjent 76.000 kroner og i alt 121.750 kroner.
På Forus-banen startede der i alt 16 danskfødte travere i aftes, og udover Opal Speed kom Pippi Gammelsbæk (Great Challenger) også på vinderpladsen.
Pippi Gammelsbæk, der blev solgt til Norge i januar måned, startede for anden gang og hun sejrede i 1.17.2/2040 meter – præmie 14.000 kroner. Hun blev som Opal Speed kørt af Pål Buer.
Se den komplette resultatliste fra Forus – klik her