Finn M. dagens mand i Århus
Finn M. Lassen “kiksede” med First Of Princess, men blev alligevel dagens mand på Jydsk Væddeløbsbane i Århus med to sejre.
Først sejr kom med Dreamaker (Dreamaster)(foto), der på en rigtig fin afslutning fangede den førende Palio, der med en omgang tilbage havde overtaget føringen fra Olympic Flame. Odin Å havde overtaget på Palio midt på opløbet, men gik lidt i stå op mod mål. Vindertiden for Dreamaker blev 1.18,4/1820 meter.
I dagens næstsidste løb slog Finn M. Lassen til med Phoenix (ENS Snapshot), der ejes og trænes af Aalborg-amatøren Jacob Christiansen. Efter et fint rygløb kunne Phoenix i sin 12. start speede frem til karrierens første sejr i tiden 1.18,0a/1800 meter foran Olympia Hanover og Najad Ribb.
Jimmi C. Nielsen overraskede
Finn M. Lassen var også meget betroet i 7. løb med sejrshesten First Of Princess, der efter et afventende løb kom susende i tredje spor ind i sidste sving, hvor Oliver Elmegård var førende med Not Fragile i ryg og Orlando Spring i dødens.
First Of Princess så ud til at skulle gå mod sejren, men midt på opløbet brød Oliver Elmegård et spor ud i banen og gav plads til Not Fragile (In Love With You), der speede frem til en overraskende sejr for Jimmi C. Nielsen i tiden 1.18,0/1800 meter foran Oliver Elmegård og First Of Princess.
Første årssejr til Team Holmer
Team Holmer havde fire heste til start på JVB i dag og kunne rejse hjem med en enkelt sejr i bagagen signeret af Pearl Flame (Pine Chip), der som lillebror til Hamble Crown ikke har vist det store hidtil, men i dag kom så den forløsende sejr i sjette forsøg efter føring fra start til mål. Vindertiden 1.19,2a/1800 meter.
Morten Friis benyttede samme taktik i det efterfølgende løb med Nubi Lens (Climbing Bud), der sejrede ganske let i tiden 1.15,2a/1800 meter foran Magnus Tax og Ambro Speed.
Amatørløbet gav sejr til Emil Mæhlisen bag Glimten Tånga (Turbo Thrust), der fik perfekt andet par udvendig ud på sidste omgang i ryg på favoritten Basnæs Ficino, der galoperede ind i sidste sving.
Foran var Omars Sahara førende da feltet gik ind på opløbet, men den rullede over i galop med 50 meter til mål og så var vejen banet for en fint afsluttende Glimten Tånga, der kunne gå frem til meget sikker sejr i tiden 1.16,7a/1800 meter foran Navy.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 4 | Dreamaker | Finn M. Lassen | 8,70 | 159 | – |
2 | 5 | Pearl Flame | Knud Mønster | 5,01 | 470 | 9 |
3 | 4 | Nubi Lens | Morten Friis | 2,93 | 653 | – |
4 | 3 | Glimten Tånga | Emil D. Mæhlisen | 7,27 | 7763 | 9 |
5 | 3 | Not Fragile | Jimmi C. Nielsen | 18,75 | – | |
![]() |
Gevinst:
31.053 kroner til to rækker med fem rigtige
0-klassen resulterede i en spændende opløbskamp mellem de to 3-åringe debutanter, Real Winner (Chipmate) med Birger Jørgensen og Rolls Royce med Christian Lindhardt.
Førstnævnte – der trænes af Århus-amatøren Niels Olesen i samarbejde med Henrik Lund – holdt sig foran hele vejen og sejrede knebent i tiden 1.20,8/1800 meter.