Fin sæsondebut for O’Grady
Det spændende opløb, hvor 5 Persos Seaman vinder foran O’Grady, der ligger udvendigt for den. Fra ATG Live
Selv om O’Grady med Flemming Jensen ikke vandt i sin sæsondebut, der foregik torsdag aften på Åby Travet, så var præstationen klart godkendt.
O*Grady blev nummer to i et opløb, hvor ikke mindre end syv heste stort set samtidig gik over stregen.
Jeg mindes ikke at have set så mange heste involveret i sådan en målfotofinish!
Så det var små marginaler, der afgjorde, a O’Grady ikke vandt – men på den anden side kunne den også have været nummer fem eller seks!
O’Grady havde spor 1 fra start, men Flemming Jensen var hurtigt ude i andet spor og snart sendte han SJ’s Photo-sønnen frem mod spidsen
Persos Seaman (Running Sea) med Peter Ingves gik med og fik spids, mens O’Grady havnede i dødens.
Ind i opløbet så det ud til at O’Grady havde udsolgt, men da der nu kom angreb fra alle sider, var det som om den fik nye kræfter, og som nævnt så gik otte heste næsten samtidigt over mål.
Målfotoet afslørede at Persos Seaman havde vundet med det yderste af en mulespids foran O’Grady. Flemming Jensens anden hest i løbet, Bullchip (Angus Hall) med Johnny Takter blev nummer fem i samme tid som vinderen – 1.13.0a/1640 m.
O’Grady fik 27.000 SEK for andenpladsen . Han var spillet til favorit i løbet til 16:10.
Forinden havde Flemming Jensen været på vinderpladsen med Jaguar Broline (Pine Chip), der sejrede sikkert i 1.16.5/3180 m – odds 2,80. her var der 50.000 SEK.
Bo Falsig kom også på vinderpladsen denne aften.
Han vandt sidste løb med egentrænede Meja La Ma (Quite Easy) i 1.19.0 foran Simoni’s Spice (Gills Victory) med Johnny Takter, der fra tillæg løb 1.18.3.
Toto-placering var der også til Gordon Dahl-trænede Remain Garbo (Orlando Vici) med amatøren Søren Boel, der ikke kunne fange længe førende Eragorn Eden (Gentle Star) i amatørløbet. Det blev til andenplads i 1.18.0/2140 m – præmie 20.000 SEK.
Se flere resultater på Åby Travets hjemmeside på dette link klik her