Fin aften for Andover Hall
Andover Hall er fortsat hot i USA! – Fredag aften havde den ikke færre end 6 vindere på The Meadowlands og det var både 2-årige, 3-årige og ældre.
Med til at sætte et fint resultat for Andover Hall i relief er, at der blev kun kørt syv travløb – og det 7. blev vundet af et afkom efter Andover Hall-sønnen Donato Hanover!
Hovdrløbet Miss Versatility med en samlet præmiesum på 40.000 dollars sluttede i dødt mellem Cedor Dove (Andover Hall) med Ron Pierce og storfavoritten Maven (Glidemaster) med Yannick Gingras – begge i 1.11.1 – banen var tung efter et kraftigt regnskyl.
Fra aftenens øvrige program skal det med, at Detour Hanover, der som åring kostede ikke mindre end 825.000 dollars – den er helbroder til Donato Hanover – vandt sin anden sejr i træk i denne sæson i 1.12.0 med John D Campbell i sulkyen.
Detour Hanover har foreløbig startet 6 gange og har vundet 4 sejre og i alt 25.375 dollars. Bedste vindertid er 1.11.1.