Femte sæsonsejr til Starfighter G T
Martin Kristiansen-trænede Starfighter G T tog i aften på NFT femte sæsonsejr i overlegen stil.
Fem sejre og tre andenpladser i ni starter er det imponerende resultat for Starfighter G T i denne sæson, hvor den svenskregistrerede 4-åring har udviklet sig nærmest fra start til start.
Trods et løb i dødens det meste af rejsen var Starfighter G T med Ken Ecce i sulkyen som ventet bedst i Augustpokalen, hvor parret sejrede helt efter behag i tiden 1.19,7/2660 meter foran Matilde Pil og Gloria F H.
Næste opgave for Starfighter G T bliver et løb i Derbyweekenden på Jägersro om to uger.
Double til Jonas
Ellers blev Rene Jonassen aftenens profil på NFT med to sejre. Først med Jens A. Hansen-trænede Åhlunda Noblessa (Express Lavec) i tiden 1.19,5a/2140 meter efter føring fra start til mål. Staldkammeraten Happy American kom tæt på til slut, men “Jonas” holdt gang i sin hest, der i ottende forsøg tog karrierens første sejr.
De to kuske dystede også i det efterfølgende løb med Rene Jonassen som kneben vinder med egentrænede Rambo (Gill’s Victory), der trods et løb udvendig for Pepsi Trolde med Jens A. Hansen hele vejen, var stærkest til slut og gik forbi til sejr i tiden 1.19,7a/1640 meter – hestens anden i træk på NFT.
Lunden-træneren var også tæt på sejren i 3. løb, hvor Profit Bøgedal galoperede netop som den havde fået overtaget på den førende Power Blue Moon, der fik overtaget på bagerste langside med ca. 600 meter tilbage efter et løb i andet par udvendig.
Rikke K kom tæt på til slut, men Arvid Olsen kunne sidde forholdsvis stille bag Power Blue Moon (Holiday Fest), der vandt karrierens første sejr i tiden 1.21,5a/2140 meter. Hesten trænes af sin opdrætter og medejer, Lunden-amatøren Anne-Grete Christiansen.
Overraskelse i V5-finalen
Efter fire favoritsejre sørgede amatørkusken Torben Nygaard for at der alligevel blev pæne gevinster i V5-spillet, da han bragt Cool Street (Backstreet Guy) til sejr i V5-finalen, der samtidig var en indl. afdeling i Amatør Elite Cup.
Picasso Jetset stillede om som 15:10-favorit, men gik ned til slut efter et løb i dødens de sidste ca. 1100 meter.
Call Me Flying var toneangivende fra start med 1.17,6/500 meter og 1.18/1000 meter.
I sidste sving kom Bruce All Mighty i en god afslutning sammen med Cool Street, der havde bedst på ned gennem opløbet, hvor den svenskfødte vallak kunne gå frem til sejr i tiden 1.18,7a/2140 meter foran Bruce All Mighty og Call Me Flying.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 2 | Power Blue Moon | Arvid Olsen | 3,23 | 49 | – |
2 | 1 | Åhlunda Noblessa | Rene Jonassen | 3,00 | 86 | – |
3 | 6 | Rambo | Rene Jonassen | 2,54 | 104 | – |
4 | 6 | Starfighter G T | Ken Ecce | 1,58 | 106 | – |
5 | 5 | Cool Street | Torben Nygaard | 16,92 | – | |
![]() | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 37 Gevinst: 1.036 kr |