16 jan2014
Fem danske i UET Grand Prix 2014
Fem danske heste opretholder engagement i det europæiske travderby, Grand Prix de l’UET, der køres den 4. oktober i Frankrig.
Efter et forfeit den 15. november 2013 på 265 Euro står følgende danske heste nu tilbage i løbet:
Tast of Bourbon (Donato Hanover)
Timanfaya (Love You)
To Soon (Muscles Yankee)
Touch of Globe (Golden Globe)
Tristan Avalon (Enjoy Lavec).
I alt har 326 heste fra 9 forskellige lande betalt de to første forfeits, der tilsammen er på 375 Euro pr hest.
Den 1. august skal der betales yderligere 380 Euro og ved start 915 Euro.
Løbet køres på den franske bane, Mauquenchy den 4. oktober med forsøg den 17. september på Solvalla og den 20. september på Mauquenchy.