Favoritfald på NFT
Overraskelser på stribe på NFT, hvor Lunden-amatøren Peter Søndergaard blev aftenens profil med to sejre i to starter.
Først med Pepsi Trolde (Mastery), der ejes og trænes af NFT-amatøren Merete Rasmussen. Fra startspor 8 fløj Pepsi Trolde direkte til spids og ind på første langside kom storfavoritten Happy American frem udvendig.
Efter 1.17,5/500 meter fik Peter Søndergaard dæmpet til 1.22,7/1000 meter. Happy American stred godt fra dødens, men kunne ikke true Pepsi Trolde, der sejrede sikkert i tiden 1.20,4a/1640 meter.
Det efterfølgende løb var nærmest en tro kopi med Peter Søndergaard først over stregen med løbets mindst spillede hest, Jens A. Hansen-trænede The Crown (Bosphorous) foran staldkammeraten Lambada med Jens A. Hansen i sulkyen.
The Crown kom frem til dødens midtvejs i løbet og overtog kommandoen med ca. 500 meter tilbage. Lambada leverede en fin afslutning, men staldkammeraten var bare bedst og sejrede rimeligt sikkert i tiden 1.20,7/2160 meter til odds 94,42!
Storfavoritten Starfighter G T galoperede fra start og blev diskvalificeret.
Opus K hele vejen
Med forhåndsfavoritten Look Again ude af billedet pga. dårlige blodværdier, blev 6. løb en forholdsvis let opgave for Flemming Larsen bag Opus K (Abracadabrant), der efter føring fra start til mål tog sin femte sæsonsejr på NFT i tiden 1.19,0a/1640 meter foran Pablo Carat og Åhlunda Noblessa.
V5-finalen gav sejr til Nicolaj Andersen bag Larocca (Sirocco Spur), der trænes af NFT-amatøren Bo Grøndal. Taktikken var føring hele vejen og sejren blev ganske let i tiden 1.19,0a/1640 meter før Nemo Joyjoy og Lanzo Devil.
Nemo Joy Joy gav Jens Arne Hansen aftenens tredje andenplads. HVIS det var blevet til sejre havde NFT-træneren været på championatskurs, men nu er årets trænerchampionat i stedet en duel mellem Rene Kjær og Ken Ecce med hver 13 sejre. Sidstnævnte sørgede for V5-spillets eneste favoritsejr, da han kørte Martin Kristiansen-trænede Sweetseventeen (Beardmore) til sejr i tiden 1.23,6/2140 meter.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 5 | Sweetseventeen | Ken Ecce | 1,83 | 23 | – |
2 | 8 | Pepsi Trolde | Peter Søndergaard | 8,64 | 314 | – |
3 | 8 | The Crown | Peter Søndergaard | 94,42 | 6045 | 3,6 |
4 | 5 | Opus K | Flemming Larsen | 6,23 | 0 | 10 |
5 | 1 | Larocca | Nicolaj Andersen | 2,78 | – | |
![]() | ||||||
Gevinster for 4 afdelinger rigtige. Antal rækker: 139 Gevinst: 347 kr |