Favorit V5 på Lunden
Selv om to af eftermiddagens største favoritter svigtede, så holdt V5-gevinsten sig nede på 1.040 kroner for den rigtige kombination.
O’Grady var eftermiddagens allerstørste favorit – og han vandt. Men det gjorde til gengæld hverken Incanto – afkrydset på 88 % i 3. afdeling og Indesign – afkrydset på 77 % i 5. afdeling.
Ja sidstnævnte faldt tungt og endte dermed sin sejrsuite på syv , idet den endte uplaceret.
Når man ser på, hvordan de fem vindere var afkrydset i de enkelte afdelinger, så ser det meget favoritpræget ud: 3 – 1 – 2 – 1 – 3.
I 1. afdeling var Ready to Rumble – nu med Kenneth Haugestad storfavorit, men den galoperede fra start og næstfavoritten Runaway med Axel Jacobsen var ude med galop i første sving.
Nu kunne Great Arnie (Super Arnie) med Jens Simoni bekræfte sin fine form og vinde sikkert i ny rekord 1.14.1a/1600 m.
Derefter sad Magnus Ladegaard-trænede Shogun (Gentle Star) med Max Nielsen på legen fra start til mål og indfriede afstoppet favoritværdigheden i ny rekord 1.16.0a/2000 m.
Incanto (Love You) med John Køhler var den store favorit i 3 afdeling og så ud til at skulle gå mod sikker sejr efter føring undervejs.
Den kunne imidlertid ikke finde noget forsvar over for Prada Dirt (Buvetier d’Aunou) med Ken Ecce, der på en god afslutning nåede forbi Incanto – begge i 1.14.6a/2000 m.
Det var en næstfavorit i V5-spillet, men også i Vinderspillet, hvor den gav 7.37!
Derefter indfriede O’Grady forventningerne, inden M T Guzzinati (Lindy Lane) med Henrik Thomsen styrede alt fra start og vandt sikkert i 1.15.4a/2000 m for fjerde gang i år.
M T Guzzinati var tredjefavorit i såvel Vinder (odds 10.01) som V5-spillet.
Det var i dette løb Indesign svigtede – den sluttede på 7.plads i 1.16.0, mens næstfavoritten Out Loud blev diskvalificeret for galop.
V5-spil, 2.-6. løb, omsat: 794.688 SEK. Opdateret kl. 17:23 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 10 | Great Arnie | Jens Simoni | 5,96 | 144 | 8 |
2 | 7 | Shogun | Max Nielsen | 2,31 | 201 | 2,4 |
3 | 2 | Prada Dirt | Ken Ecce | 7,37 | 606 | – |
4 | 7 | O’grady | Birger Jørgensen | 1,31 | 622 | 3 |
5 | 4 | M T Guzzinati | Henrik Thomsen | 10,01 | 0 | 12 |
![]() |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker:496 Gevinst: 1.040 kr |
||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 1: 1-4-10-6-9-3-8-7-2-5 Afd. 2: 10-5-1-6-3-4-7-11-2-9-8 Afd. 4: 7-6-5-2-4-8-3-1 Afd. 5: 7-4-8-11-12-10-5-9-2-6-1-3 |