Favorit-aften på Falster
43 – 50 – 55 -56 – sådan steg værdien i V.5spillet på Nykøbing Falster Travbane torsdag aften frem til sidste afdeling og da så Shirkan vandt sneg gevinsten sig op på 159 kroner.
Ja, det var en favoritaften på Sydhavsøerne, hvor banen og vejret sammenlignet med de svenske samkøringsbaner, var det rene Hawaii,
Henrik Thomsen har virkelig godt gang i sit materiale for øjeblikket, og det giver også selvtillid, når man kører andre heste.
De to første V5-afdelinger sad han på – ikke uventet, for Thomsen var favorit i begge løb.
Først med Santini (Earthquake), der sejrede for anden gang i træk, og derefter med Orage (Good as Gold) der oddsmæssigt var dagens næststørste favorit.
Thomsen havde endnu en god chance i Pace of Music, men trods en god afslutning kunne parret ikke nå frem, og det blev til en tredjeplads. Det var her Shirkan sejrede.
Starfighter GT (Spotlite Lobell) med Ken Ecce var storfavorit i V5-spillets 3. afdeling, og selv om Starfighteren ikke var allerbedst inde, så kunne den alligevel tage stikket hjem i Aprilpokalen, foran længe førende Keegan med Rene Jonassen.
Aftenens allerstørste favorit, Look Again (Tom Ridge) med Sune Hansen gjorde sin skyldighed og sejrede i ny rekord 1.17.3a/1600 m.
Imponerede den?
Njaaah – tredje spor rundt i første sving kostede selvfølgelig noget, men derefter andet par udvendigt –og til angreb med 500 meter tilbage i andet spor i opløbssvinget rundt.
Out of Cash (Egon Lavec) med Jan Kramer kom forholdsvis tæt på til slut trods fjerde spori opløbssvinget.
Fra aftenens løb skal det også nævnes at den forholdsvis nystartede træner Peter Simoni fik to løb til stalden – det sørgede Nicolaj Andersen for.
Først med debutanten Simoni’s Geisha (Demilo Crown) og siden med V5-vinderen Shirkan.
V5-spil, 3.-7. løb, omsat: 96.511 DKK. Opdateret kl. 21:33 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 2 | Santini | Henrik Thomsen | 3,15 | 43 | 6 |
2 | 6 | Orage | Henrik Thomsen | 1,69 | 50 | 3 |
3 | 2 | Starfighter G T | Ken Ecce | 1,93 | 55 | – |
4 | 7 | Look Again | Sune Hansen | 1,47 | 56 | – |
5 | 7 | Shirkan | Nicolaj Andersen | 6,65 | 1,8 | |
![]() |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 376 Gevinst: 159 kr |
||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 1: 2, 10, 4, 1, 5, 9, 8, 3, 7, 6 Afd. 2: 10, 4, 9, 3, 6, 8, 2, 1, 5, 7 Afd. 5: 9, 11, 6, 3, 12, 5, 1, 7, 10, 4, 2, 8 |