Farvel til to gamle kæmper
To af de allerbedste koldblodstravere gennem tiderne, Atom Vinter og Bork Rigel – begge norskfødte – er blevet aflivet.
28-årige Atom Vinter (1.21,5a-8.325.000 NOK) vandt 130 løb i 290 starter og blandt de største sejre kan nævnes Norsk og Svensk Koldblodsderby samt Elitkampen i Elitloppsweekenden på Solvalla ikke færre end tre gange. Størsteparten af sejren blev vundet med Atom Vinters opdrætter og ejer, Arve Gudbrand Bilhovde i sulkyen.
25-årige Bork Rigel (1.20,4a-13.695.000 NOK) er fortsat den mest vindende norskfødte koldblodstraver. Det blev til i alt 168 sejre – heraf 160 med Jomar Blekkan i sulkyen – i 345 starter. Bork Rigel vandt også Svensk Koldblodsderby, men var kun nummer tre i det norske derby.
Begge hingste – der i øvrigt begge er efter Alm Rigel – er benyttet flittigt i avlen med stor succes.