Farvel til Ready Cash
I eftermiddag starter fransk travsport største navne inden for de seneste år, Ready Cash for sidste gang, og den elegante traver kan slutte en flot karriere med en tredje sejr i Prix de France.
Med en samlet indtjening på 4.282.300 Euro er Ready Cash fransk travsports mest vindende hest gennem tiderne, og i eftermiddag har han mulighed for at lægge yderligere op til 180.000 Euro til, hvis han vinder sin tredje sejr i Prix de France
Lige fra Ready Cash indledte sin karriere som 2-åring har han været overskrifternes hest, og det har gjort ham populær i vide kredse – ikke blot i Frankrig, men også hos travsportsentusiaster over hele verden.
I 67 starter er det blevet til 40 sejre og rekorden er 1.10.3.Men ikke kun på travbanen har Ready Cash vist sig som en vinder.
Det er han også i avlen, hvor han er førende avlshingst med såvel sin første årgang, der er 4 år i år samt næste årgang.
I Frankrig fører man statistik for hver årgang for avlshingstene, og hos 4-åringer er Ready Cash klart førende med en samlet afkomsindtjening på 2.1 mio. Euro mod nærmeste konkurrent, der er Goetmals Wood, hvis afkom har tjent 1.3 mio. Euro.
Hos 3-åringer er Ready Cash i spids med 552.120 Euro foran Love You med 333.340 Euro.
Ready Cash pryder forsiden på vædddeløbsavisen Paris-Turf
Slutter Ready Cash med sejr?
Jeg synes hans form har været tvivlsom i de seneste starter – i Prix de Bourbonnais – hans forrige start, var han nummer tre uden chance for at blande sig i kampen om sejren, og i Prix d’Amerique fik han godt nok et tungt løb, men var slut allerede 400 meter fra mål, og galoperede 100 meter senere.
Nye kræfter er på vej til at tage over, og selv om Ready Cash pt er spillet til favorit, så vil Up and Quick og The Best Madrik utvivlsomt få mange tilhængere, når de seriøse penge bliver satset i eftermiddag.
Svenske Noras Bean vandt sit come-back let og kan bestemt også blande sig, og selv om Yarrah Boko er havnet langt ude på vingen skal man ikke glemme den.
Royal Dream, der de to seneste år har været med i kampen om sejren i dette løb, er meget svær at blive klog på, men den virker på vej frem igen.
DanToto har i eftermiddag igen sil til Vincennes og du an få mere inspiration til dit spil på geny.com på dette link – klik her