Fartfest på Lunchen
Der blev løbet hurtigt i Lunchtravet på Åby, hvor bl.a. 5-årige Janthom Kåpe sejrede i 1.11.7.
Det var anden gang Åke Svanstedt bragte Janthom Kåpe (Victory Party) til start og hvilken forandring, der er sket med hesten i hans regi.
Efter et løb i ryg på næstfavoritten Gloria Sånna (Super Arnie) med Johnny Takter kunne Åke Svanstedt trække Janthom Kåpe ud til angreb ind i opløbet og gik let frem til sejr i fornemme 1.11.7a/1540 m – en rekordforbedring fra 1.13.8!
Fore Candy (Rite on Line) med Jørgen Sjunneson sluttede godt af og var nummer to i 1.11.9.
I dette løb kunne Kaj Jensen-trænede Nesta (Valley Sentry) med Jeppe Juel besætte femtepladsen i ny rekord 1.12.6 – det gav 3.200 kroner i præmie. Nathan Simoni (Victory Party) blev nummer 7 og satte også ny rekord med 1.12..
I det følgende løb var Princeton (ENS Snapshot) med Jeppe Juel favorit, og parret var godt med fremme ind i opløbet, hvor de lå udvendigt på førende Look Out, der pludselig rullede over i galop og sekundet efter gjorde Princeton det samme.
Dermed kunne MT Fortune Winner (Credit Winner) med Johnny Takter vinde en lidt heldig sejr i 1.14.7a/2140 m.
Flemming Jensen med Kingly Skovly (Arnaquer) besatte tredjepladsen lidt tilbage i 1.15.3 – præmie 8.000 kroner.
Det blev til en 4,. Plads i 3. løb for Raisa (Great Challenger) med Jeppe Juel – tiden 1.16.8a/2140 m – præmie 5.300 kroner.
Nelly Miss (Lindy Lane), der nyligt startede for Michael Lønborg på Lunden, hvor den blev nummer tre, kunne vinde 4. løb i fine 1.14.2/2160 m for Johnny Takter – præmie 35.000 kroner.
2 x Johnny Takter + Åke Svanstedt og Filip Lejon gav en gevinst på 23.456 kroner i V4-spillet – numrene 4-6-1-8.