29 mar2012
Fartfest i Prøveløb
Der blev løbet meget stærkt i tirsdagens Prøveløb på Jägersro, hvor topheste som Brioni, Raja Mirchi og Sebastian K var ude for at blive luftet.
Lutfi Kolgjini lagde hårdt ud bag Raja Mirchi (Viking Kronos) og kørte 1.10.4/500 m – kilometeren blev afviklet efter 1.11.8.
Raja Mirchi holdt hele vejen ind til mål efter 1.09.7 de sidste meter og blev noteret for 1.11.4a/1640 m – staldkammeraten Sebastian K (Korean) med Daniel Olsson var en tæt nummer to i 1.11.5.
Joakim Løvgren tog Brioni (Timberland) mere roligt undervejs, men lod den strække ud til slut, og Brioni, som skal starte i Påsken i Halmstad, noteredes for 1.09.5 de sidste 500 meter.