Færre startmuligheder for danske heste
Det norske centralforbund, DNT genindfører fra den 8. oktober divisionssystemet i V75-løbene og forbeholder de to laveste klasse for norskfødte heste.
Fremover bliver der fire divisioner for varmblodsheste i de norske V75-løb.
Grunndivisjonen – heste, der har tjent mellem 50.000 – 250.000 NOK. Forbeholdt norskfødte.
Hoppedivisjonen – alle hopper, der har tjent mellem 50.000 – 350.000 NOK
Broncedivisjonen – heste, der har tjent 250.000 – 500.000 NOK – auto . Forbeholdt norskfødte.
Sølvdivisjonen – alle heste, der har tjent fra 500.000 – 1 million NOK.
Alle kvalificeringsløb vil have en førstepræmie på 60.000 NOK, mens der er 150.000 NOK i finalen – dog i Sølvdivisisjonen er der 200.000 NOK.
– De nye regler kommer ikke overraskende for mig, siger træner Bo Westergaard. De norske opdrættere har haft svært ved at komme af med deres afkom, og nu får de en hjælpende hånd fra Centralforbundet.
– For mit eget vedkommende har jeg selvfølgelig nogle heste, der vil blive ramt af de nye regler, men jeg har fået opbygget en stor stald med unge norskfødte heste, så jeg ser frem mod indførelsen af de nye propositioner med sindsro. Om der så kan skaffes heste nok i vinterperioden til disse løb er et andet spørgsmå.l