Færre hopper bedækket – i Sverige
Zola Boko
Mens vi herhjemme fortsat må vente på bedækningstallene for 2011 fra DTC, har det svenske centralforbund offentliggjort sine tal, der viser en nedgang i antallet af bedækkede hopper på 7.8% i forhold til året før.
Der blev i alt bedækket 4.542 hopper i 2011 mod 4.925 hopper året før. Tallet er stort set på niveau med det antal hopper, der blev bedækket i 2009, og de rygter man henover sommeren hørte om en nedgang i antallet af bedækkede hopper i Sverige på op mod 20% er således langt fra virkeligheden.
Otte hingste mod 15 året før bedækkede mere end 100 hopper, men kun enkelt bedækkede det maximale antal – 150 hopper – og det var svenskfødte Zola Boko (Goetmals Wod).
Et faktum, der nok kommer overraskende for de fleste.
Zola Boko, der var en fantastisk talent, der vandt 7 ud af 10 starter som 3-åring – bl.a. Europæisk 3 års Championat på Vincennes i 1.11.6a/2100 m – en notering, der er uofficiel verdensrekord.
Zola Boko er opstaldet på Menhammar, hvor den står til 3.000 + 35.000 SEK – Menhammar og Boko har tilsammen bedækket 50 hopper med Zola Boko i 2011.
Øvrige hingste, der bedækkede mere end 100 hopper var:
Turbo Sund 145 hopper
Scarlet Knight 112 hopper
Mr Pine Chip 105 hopper
From Above 101 hopper
Judge Joe 101 hopper
Rite on Line 101 hopper
So Perfect 100 hopper